onsdag den 1. april 2009

Tålmodighed er en dyd!




Dagen idag blev en helt igennem speciel dag på odden! Allerede på første runde sad der en skovsneppe i vores uglenet! Fedt! Det er første gang at arten mærkes hernede om foråret! Men ellers hang der en tyk tåge over hele odden og mængden af fugle var mildest talt ikke noget at råbe hurra for!


Efter de 5 første timer havde jeg mærket ca. 20 fugle og kun 2 jernspurve, så jeg snakkede med Louis, som var på stationen på dette tidspunkt, om det mon var tågen der gjorde, at jernspurvene ikke trak idag! Dette skulle vise sig at holde stik!


De fleste havde nok lukket net efter de første 5 timer, da der som sagt ikke var mange fugle i haven, men jeg holdte ud, og det viste sig at være en god ide for klokken 15 lettede tågen. Og pludselig vrimlede det mildest talt med fugle og især jernspurvene kom indtrækkende i store mængder! en af jernspurvene havde sågar en svensk ring på, så altså den anden udenlandske jern på odden i år! Klokken 18 lettede jeg en skovsneppe ved ø4 og den fløj direkte ind i uglenettet, og jeg regnede jo med, at det var den mærkede, men nej det var en ny! Der er aldrig tidligere mærket mere en 1 sneppe per dag her på odden!


Fuglene fortsatte til mørkets frembrud og alt i alt blev det til 93 mærkninger heraf 45 jernspurv (ny dagsrekord om foråret) og næsten 60 af mærkningerne blev foretaget efter klokken 15!


Så engang imellem kan det altså betale sig at holde ud selvom der ingen fugle er!


Nu ligger tågen igen tæt over odden, så vi må se om det bliver en gentagelse imorgen!


Jesper Brinkmann


Fotos: Jesper Brinkmann

Ingen kommentarer: