onsdag den 15. april 2009

Ny mærkeart og årsartsjagt!







Havde ikke de store forventninger til dagens mærkning! Dels fordi at det havde været en god dag igår og dels fordi DMI lovede 12 m/s fra øst! Der blæste dog ikke ret voldtsomt ved netopsætningen og der var da også en del fugle på første runde! I ø2 hang to fugle og den ene lignede en rødhals, så jeg tog munken der hang nærmest til at starte med, da jeg så kom hen til den anden fugl kunne jeg hurtigt se at det ikkee var en rødhals og da jeg fik den vendt om viste det sig at være en fed hun af sortstrubet bynkefugl! Det var ny mærkeart til far her og ovenikøbet kun den 3. sortstrubede bynk der bliver mærket på Gedser odde!

2. runde gav også lidt fugle, men så blæste det vildt op og nettene måtte lukkes! Havde ellers hørt et acrokald lige uden for huset, så det var nok Gedsers tidligste rørsanger der blev smidt væk der!

Herefter drønede Gert og jeg til Vesterhave da der var meldinger om gul vip her! Denne var dog væk igen men vi lettede en svaleklire og i feriekolonien sad der pænt med fugle blandt andet en rødstjert! På Kroghage var der også en del fugle og den gærdesanger Gert fandt i går var stadig på plads!

Herefter kørte vi til Lolland til en mose hvor vi før har haft pungmejse ynglende! En gåtur i mosen gav dog ingen ting, men endnu en mulig rørsanger var blevet hørt! Det stormede nu og fuglen sad langt væk, så den måtte også smides væk, men imens vi stod og lyttede efter denne kunne jeg pludselig høre pungmejse helt tæt på, og lige bag ved os sad den så lige så fint og ved siden af hang reden! Herefter gik turen til Hejrede sø hvor der var pæne antal af både land-, dige- og bysvale og 2 traner kom flyvende henover!

Ved Søndersø mødte vi Simon Vikstrøm som kunne berette om sorthalset lappedykker i Røgbølle sø, så videre dertil, og den lå da også lige så fint imellem troldænderne!

Herefter kørte vi til Maribo hvor vi lige ringmærkede en enkelt gråand, hvorefter vi fortsatte til den nyoprettede sø i Sakskøbing, hvor der løb en lille præstekrave rundt og desuden aflæste vi en hættemåge Kjeld havde mærket samme sted i marts 2008!

Vi afsluttede dagen ved Havlykke i strid østenstorm og uden at se en fugl, men alt i alt en super dag!

Jesper Brinkmann
Fotos: Gert Jeppesen og Jesper Brinkmannn

Ingen kommentarer: