Ja så gik den ikke mere, det blev dagen hvor jeg måtte sige farvel til Gedser! Dette opholds sidste dag skulle dog vise sig at blive en af månedens fedeste!
Den startede dog mildest talt dårligt for min mobil var død for strøm i løbet af natten, så blev ikek vækket klokken 03.30, men vågnede af mig selv klokken 5!
Efter foregik netopsætning i løb og 05.30 var alle 30 net på plads og klar til fangst!
Herefter gik jeg ind og begyndte at pakke og efter en halv time gik jeg på første runde! I H2 som er andet net på runden hang en løvsanger, hvilket der jo ikke er noget unormalt i men da jeg fik kigget på den ring den havde omkring benet spærrede jeg øjnene op! G32833 OZZANO ITALY! Hermed første italienske aflæsning i Lolland-Falster-Møn ringmærkergruppe siden 1971!!! Det er hårdt!
Ellers var der ikke voldsomt mange fugle i nettene, men der var nok at se på, for klokken 9.30 kom simon vikstrøm med et helt højskolehold, som skulle have en guidet tur med fremvisnings af ringmærkede fugle! Det var super hyggeligt og der var mange gode spørgsmål!
Efter at guidningen var gennemført pakkede vi net og jeg gik ind for at pakke det sidste hvorefter Gert ville køre mig til Nykøbing til toget!
Jeg nåede dog ikke ret langt før Gert råbte "rastende slangeørn på Møn!!"! Herefter blev de sidste ting kastet ned i kufferten og så gik turen til Møn, selvom vi ikke troede en skid på at den var rastende!
Da vi ankom til Aborrebjerget var eneste mand der Poul Thrane, som også lige var ankommet! Vi satte os derfor til stille og roligt og spise den bagermad vi lige havde købt med på vejen! Lidt efter kom to traner flyvende forbi og jeg sagde "ja det havde jo pyntet hvis slangeørnen var kommet lige så godt", hvorefter Poul udbryder "SE LI DER!", og lige bagved os kom slangeørnen så glidende lige over os i lav højde og gav sig til at ligge og kredse lige over!! Fantastisk fed oplevelse og ny DK til os alle! Herefter kom og Per Bo og nogle andre ornitter og ørnen var oppe et par gange mere dog meget længere væk og i modlys!
Sådan afslutter man en måned i Gedser med manér!
Dette bliver sidste længere ophold på stationen for mit vedkommende da studierne kalder!
Tak til alle der har læst med her på bloggen! Håber i alle må have et fortsat godt forår og en god sommer!
Jesper Brinkmann
Fotos: Gert Jeppesen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar