lørdag den 4. april 2009

Så kom de rødhalsede




Jeg havde jo gået og ventet på at rødhalsene skulle indfinde sig og endelig idag kom de så! Til forskel fra de andre dage var der ikke så mange arter i fangsten, men til gengæld blev det året bedste dag rent antalsmæssigt med 141 mærkede fugle! Derudover fangede jeg en bogfinke Jens havde mærket hernede 17. april 2007, så den må siges at være stationær!

To af de rødtoppede fra igår var stadig i haven og flere gange var der en gulirisk der fløj hen over haven og på et tidspunkt kom også en skovsneppe flyvende!

Ved radaren havde Louis travlt med at tælle ederfugle, og derimellem frandt han en kongeederfugl! Af andre specielle obs idag kan nævnes årets første skovpiber hernede samt en middelhavssølvmåge! Gert fandt en hun af sortstrubet bynkefugl ved Fyrvej 1, hvilket er den 4. hernede i år, så et rekordår for dem!

Til aften ankom Jan Fischer Rasmussen og kone samt Rune Tjørnløv med kæreste og endelig en russisk ringmærker som skal prøveat opleve ringmærkning ved Gedser imorgen!

Desværre lover de kraftig vind imorgen, hvilket nok gør at der ikke bliver mange fugle at fange, men man ved jo heldigvis aldrig hvad dagen bringer:D

Jesper Brinkmann
Fotos: Jesper Brinkmann og Gert Jeppesen

Ingen kommentarer: