Idag blev en rigtigt begivenhedsrig dag på Gedser odde, og der vil komme en opdatering her på bloggen imorgen. Dog kommer her en lille blog, da der skete en lille sensation i dag! Mikkel Lausten gæstede kortvarigt stationen, mens vi alle var optaget af kratrydning og nedrivning af det gamle skur. Han fortalte at han ville gå op til Marielyst og kigge sommerfugle undervejs. Lidt senere ringede han igen og sagde, at nu kunne vi godt skynde os at komme for han havde fundet en spejlbredpande - Heteropterus morpheus ved Bøtø!
Vi drønede derop og så en af de smukkeste sommerfugle der findes i den danske natur! Det er et rigtigt hit, og det er kun 17. gang nogensinde at denne art ses herhjemme. Den blev da også twitchet helt fra Helsingør!
Tak til Mikkel for dette fede fund!Jesper
Foto: Gert Jeppesen