Nu er juli ved at rende ud, og vi skal snart ind i august. Derfor var det heller ikke uventet at nye arter dominerede i fangsten idag. Det startede med at de grå fluesnappere begyndte at gå i nettene. Altid en fed fugl at mærke og idag blev en stor-dag for arten med hele 11 mærkede. Dette kan sammenlignes med at der tidligere år kun er mærket 4 grå fluesnapper i juli måned! 3 i 2007 og 1 sidste år.
En flot rødrygget tornskade gik i Ø6, og på trods af det stærke og spidse næb og det hidsige temperament, var det nu et dejligt gensyn med denne art! Også den art havde en utrolig flot dag med hele 6 mærkede - 2 gamle hanner og 4 gamle hunner. Dette er også ny dagsrekord for juli måned. 2 brogede fluesnappere gik også i nettet, disse var begge to unge hunner. I alt blev der mærket 85 fugle idag og udover de allerede nævnte blev også en karmindompap samt en korttået træløber mærket idag!
Rune gik en tur op til Birkemose om eftermiddagen, mens jeg fiksede N1, der var gået i stykker og senere fik vi udskiftet N2 også!Til aften ankom min kæreste til stationen, men hun skal dog hjem igen allerede imorgen.
I nat skal det regne en del, men vejret i morgen ser giftigt ud, og der skal jo vand til vands!
Jesper
Foto: Jesper
lørdag den 30. juli 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar