søndag den 24. juli 2011

Rekord på trods af regn og storm

Stod igen idag op til endnu en dag med møgvejr. Kom dog ud og fik mig taget sammen til at køre et par læs krat ud på bålet. Stoppede dog dette projekt efter at vinden havde grebet fat i en tjørne-gren og blæst den lige ind i snotten på mig, så jeg var godt spiddet med torne flere steder. Herefter gik jeg igang med nogle af de andre steder og fik ryddet lidt. Under rydningen opdagede jeg at det susede rundt med sejlere ude over poststien. En ringmærker der ikke har kunne mærke i 3 dage lader ikke sådan en chance gå fra sig, så løb ind og hentede et net og stænger og så ud på poststien for at flicke. At flicke er når man holder nettet vandret og når fuglen så flyver henover, så drejer man lynhurtigt nettet, og fanger fuglen. Imens jeg fik gjort nettet klart var fronten dog drevet forbi odden og alle sejlerne fløj foran den, så jeg kunne pakke sammen igen, men så var tingene da parat hvis nu der kom endnu en chance.
Gik herefter igang med at sætte H1 op, og imens jeg stod og bøvlede med det i stormen ankom Gert. Det gik noget hurtigere at få nettet op nu vi var 2, så kort efter var endnu et net klar til når det gode vejr vender tilbage.
Her til aften gik jeg lige et smut ud for at se om sejlerne var kommet tilbage. Det var de!
Ind og hente net og så ellers bare igang. Hurtigt havde jeg 1, og så var jeg sådan set glad, for det er utroligt sjældent vi fanger sejlere, så hver gang er noget helt specielt!
Det skulle dog blive endnu vildere, for i den 1½ time jeg stod og flickede inden regnen kom væltende fik jeg fanget og mærket hele 16 mursejlere!!
Tidligere årsrekord for stationen er på beskedne 3 fugle, så altså en helt vild dag! Kun en af fuglene var en 1k, mens resten var gamle fugle!
Pludselig holdte politiets indsatsleder oppe på vejen og kiggede med, mens jeg fangede sejlere. Han kørte dog igen, så nok ikke mig, han var kaldt ud til:)
Måske imorgen igen byder på sejlerfangst?
Jesper

Ingen kommentarer: