Når bjerget ikke vil komme til Muhammed. . .

Så må Muhammed komme til bjerget. Idag silede regnen igen ned over odden, og valget stod mellem at sidde indenfor og glo ud på regnen hele dagen eller at tage med Gert op til Gribskov og se efter de hvidvingede korsnæb. Thorkild valgte det første, men jeg havde fået nok af at glo på regn, så Gert og jeg drog mod Gribskov. Da vi kom derop regnede det stadig lidt, men det var dog til at holde ud.
Vi mødte nogle på vej hen til stedet og de havde lige set en derhenne, så vi var fulde af optimisme. Derhenne hørte vi da også lynhurtigt trompet-kaldet, men fuglen kunne vi ikke se, da den sad et stykke væk. Efter lidt venten hørte jeg så det gråsisken-lignende kald, og vi gik hen mod det sted hvor det kom fra. Her sad der da også en fugl i toppen af en lærk, men den fløj selvfølgelig lige da vi fik kikkerten på den, men vi mente begge at have set vingebånd.
Heldigvis satte den sig i toppen af en anden lærk sammen med en lille korsnæb og her begyndte den at sidde og kalde med trompetkaldet. Lidt efter kom yderligere 8 korsnæb flyvende til træet og jeg spottede hurtigt endnu en rød han af de hvidvingede, så nu havde vi 2 hanner siddende i samme træ. Hidtil har der ellers kun været meldt 1 han og 2 hunner fra lokaliteten. Vi så til gengæld ingen af hunnerne i denne omgang, men var også fint tilfredse med de 2 hanner!
Jesper