Vejret til idag var virkelig ringe med en masse regn og hård vind, så vi forventede ikke mange fugle. Det var da heller ikke voldsomt hvad der sad i nettene, men der var dog flere en forventet. En langhalet tung sanger blev flushed på første runde, og var nok årets første høgesanger, men den forsvandt sporløst.
Lidt senere hang der endnu en vendehals i N4, men i modsætning til igår var dagens fugl en gammel.
Om eftermiddagen var der pludselig en masse svaler der rastede i haven og i alt 6 landsvaler og 1 digesvale kunne mærkes, hvilket er et højt antal svaler for stationeshaven. Da der kom opklaring om eftermiddagen kom der desuden et fint rovfugletræk med blandt andet 3 fiskeørne.
I alt blev der mærket 52 fugle denne dag.
Af andre ting fik vi slået en masse græs, og klippet brombær og andre ting i æblehaven samt sat Ø1 op, så nu er alle net sat op og vi er klar til at tage imod de masse fugle, der skal forbi odden i løbet af efteråret!
Vejret for imorgen ser giftigt ud med nordvestenvind i nat. Og med 52 mærkninger idag på trods af dårligt trækvejr, må der være noget på vej?
Jesper
Foto: Thorkild Michaelsen
mandag den 15. august 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar