Anders og Johan tog morgenmærkningen, og lukkede da den standardiserede mærkning var overstået; Blæsevejret gjorde fuglene lidt umedgørlige. På de fem standardiserede timer fangede de sølle seks fugle: En Spurvehøg
(Accipiter nisus), en Fuglekonge
(Regulus regulus), tre Solsorte
(Turdus merula) og en Vindrossel
(Turdus iliacus).
|
Vindrossel (Turdus iliacus) |
Dagen har altså ikke overordnet stået i ringmærkningens tegn. Men der er blevet lavet god mad og faktisk to gange dessert - vi klager ikke. Jeg har slået græs i hele haven og så har der ellers været tid til at tage en "morfar" og diverse andre indendørs-hygge-ting. (Vi har bl.a. slået rekord i antal spiste pakker popcorn i dag!)
Vi håbede på at kunne give den et forsøg med at fange fugle på stranden her til aften, men Anders og jeg måtte give op inden vi overhovedet kom i gang, på grund af det kraftige måneskin.
Morgendagen ser igen blæsende ud, og det er i morgen Abbi og Joes tur til at prøve lykken med morgenmærkningen. Vi krydser fingre for, at det går bare lidt bedre end det gjorde i dag.
Blog: Heidi Vibe Frederiksen
Foto: Anders Odd Wulff Nielsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar