fredag den 21. maj 2010

Den gode stime fortsætter


Nordlig/Sydlig Halemejse 2k+

Der var sket en enorm udskiftning i fuglene siden i går, og vi genfangede faktisk ikke en eneste af de næsten 300 mærkede fugle fra i går! Det samme gjaldt Kroghage, der var stort set fugletomt og Fluesnapperen var da også væk. Der var dog en del flere fugle ude på Odden og dagen gav da også 133 nymærkninger, hvilket er vældigt flot hernede om foråret.


Karmindompap han 3k+ mærket af Jesper i juni 2009

Løvsangeren dominerer stadigvæk og med 90 mærkede i dag udgjorde den 2/3 af dagens fugle. Der var fortsat mange Tornsangere og en meget sen Halemejse fik også ring på. I kraft af dagens 9 Rødstjerter har vi nu rundet 100 af dem i foråret, hvilket skal sammenlignes med, at der tidligere højest er mærket 56 på et helt forår! Andre nordeuropæiske stationer mærker også udsædvanligt mange af dem i år. Ellers fortsætter fugle mærket tidligere år med at vende tilbage til stationshaven. I dag blev en flot, rød gammel han Karmindompap således aflæst. Den viste sig at være mærket 25/6 2009 af Jesper. Derudover blev en Gulbug fra 2006 og yderligere en fra 2007 bl.a. aflæst.

Dagens mærkninger:
Rødhals 2
Rødstjert 9
Solsort 1
Gulbug 1
Gærdesanger 3
Tornsanger 15
Havesanger 3
Gransanger 3
Løvsanger 90
Grå Fluesnapper 1
Broget Fluesnapper 1
Halemejse 1
Tornirisk 2
Rørspurv 1

133 fugle af 14 arter


Natugle


Grønbroget Tudse

Da mærkningen hurtigt stilnede af, tog Rune og Rasmus ud for at producere. Der var dog nærmest ingen fugle væk fra Odden og de så vist flere sommerfugle end fugle. Der trak imidlertid lidt Bramgæs og Hvepsevåger, ligesom en Gulirisk var ude og vende på Odden.

Rasmus måtte tage hjem i dag efter nogle hyggelige dag. Om aftenen ankom Åse og Jørgen til stationen. De var til vores åbenthus-arrangement d. 2. maj og fik lyst til at opleve en weekend på Gedser Fuglestation. Vi fik også besøg af ungdomsmedlem Andreas K. Pedersen fra Randers. Han ankom sidst på aftenen efter at være blevet kørt i taxa fra Ringsted til Gedser på DSB's regning, fordi de ikke kunne overholde tiderne. Det kostede dem lige 2200 kr.! Han vil gerne se, hvordan livet foregår på en fuglestation og snuse lidt til ringmærkning, så det skulle der være rig mulighed for.

Asger

Fotos: Rasmus Bøgeskov og Asger Lykkegaard

Ingen kommentarer: