torsdag den 27. maj 2010

Perfekt vejr, men . . .

Torsdag den 27. maj.
Faktisk totalt vindstille i lange perioder her til morgen, hvilket er noget af en sjældenhed her: En lokal talemåde siger: "I Gedser blæser det 300 dage om året - resten af tiden stormer det!" Og det er ikke helt løgn, skulle jeg hilse og sige. Desværre var der forbavsende fugletomt, og fangsterne var derefter. Men dejligt alligevel at nyde en sådan morgen, selvom vækkeuret ringer ubarmhjertigt kl. 3!
Det er sjovt, som arternes antal skifter fra den ene dag til den anden. I går var det løvsangerdag, og i dag gav det kun én af slagsen, mens havesanger blev topscorer med hele 15! Ved siden af en karmindompap, der kom på mærkelisten, blev dagens mest interessante fugl en aflæsning af en gulbug, som Jens mærkede som 2k+ den 27. juli 2005, så den er altså mindst 6 år gammel!

Dagens fangster:
Jernspurv 1
Solsort 1
Gulbug 1
Gærdesanger 2
Tornsanger 11
Havesanger 15
Gransanger 1
Løvsanger 1
Karmindompap 1
Gulspurv 1

Hans

Ingen kommentarer: