Vinter!
Men også
et nyt år – derfor er jagten blandt mange ornitologer gået ind – men med fredelig hensigt – da der kun jages krydser.
Vejret var den
søndag forudsagt af DMI til at blive solrigt med let vind – men sådan skulle
det ikke blive, men en fin tur blev det - til Lollands mange fine lokaliteter.
Vi besøgte:
Majbølle Nor med
dens mange hundrede ænder af mange arter. Det var glædeligt at finde både
bjergænder, pibeænder, krikænder og få knarænder – naturligvis også store mængder
troldænder. Alt medens en havørn gled forbi i strædet hvor der også holdt en
stor flok viber til – herligt god start på turen.
Herfra til Kaløgrå
hvor vinden nu reelt var taget til og skydækket tiltaget. Her fandt vi
forholdsvis mange gulspurve, stillits og enkelte rørspurve. Lækkert var det
også at finde de første stære, en stor flok gravænder og en flok spidsænder,
blandt en endnu større flok gråænder. Det blæste meget så vi hørte ingen
skægmejser denne dag. Endnu engang undres vi over den mærkelig placering af
fugletårnet! På vej ud fandt vi en også gråstrubet lappedykkere.
Mellem
lokaliteterne sås snesvis af musvåger, mange sjaggere og på en pløjemark en
stor flok bjergirisk.
Fladet var fladt
for fugle. Så videre mod de store Lollandske søer. Her var der tusindvis af
andefugle. Glædeligt var det at se mange lille skalleslugere hanner, ikke så
mange gæs, adskillige hundred stormåger forsøgte at holde varme med deres
vedvarende stampen i jorden. Mindst syv havørne og en ældre vandrefalk viste
sig smukt medens vi spiste frokost. Det regnede nu men kun i korte kraftige
byger med hårde vindstød.
Rygtet gik om
ikke mindre end ni sølvhejre men vi fandt dem ikke men mange fiskehejre stod
lagt langs brinkerne – de skuttede sig for den hårde og kolde vind.
Straks før
solen forsvandt i horisonten gik turen atter mod Falster. En herligt søndag var
med fugle var til ende.
Mvh,
Louis&Gert
Ingen kommentarer:
Send en kommentar