tirsdag den 12. august 2008

Svensk besøg i Gedser!












Efter at have været ovre og se nordsangeren de fangede i Blåvand, har jeg fået lidt mere gejst og tro på og fange et hit i Gedser.
Det kan ikke passe de fanger 5 fugle på en dag, og så er der en nordsanger imellem og hernede fanger vi mellem 30 og 50 fugle på en aften, og så der ikke er en sjælden fugl imellem, men det er vist et spørgsmål om tålmodighed, så jeg fik net op kl. 17:00 til 22:00.
Fangede 51 fugle, men ikke nogle hits! Til gengæld fik jeg i stedet en svensk-mærket gulbug.
Derudover fangede jeg rødstjert 5, kærsanger 1, gulbug 4, gærdesanger 4, tornsanger 10, havesanger 2, gransanger 1, løvsanger 14, broget fluesnapper 10. Endnu en god aften mærkning.
Benny Steinmejer var også lige forbi og sige hej her til aften.

Jens W Christoffersen.

lørdag den 9. august 2008

En ringmærkningsdag på Vestsjælland!




Da jeg i de sidste par måneder har været nødsaget til at sidde på skolebænken på Danmarks Tekniske Universitet for at supplere mit matematik, er det ikke blevet til meget ringmærkning andet end når jeg har været hjemme hos mine forældre på Vestsjælland, som bor på en gård lige mellem Kalundborg og Slagelse. Der har dog været godt med musvit-unger at fange og denne dag blev også en fin dag! Jeg mærker kun med et net, da jeg skal kunne se det hele tiden, fordi vi har mange katte på gården, så man skal holde øje med det konstant. Efter at nettet var blevet sat op, sad der hurtigt de første musvitter deri, ialt 4 styk, dog var de to af dem mærket i forvejen. Senere kom der også lidt skovspurve til, samt en gammel slidt han af grønirisk. Efter middag sad der så en gammel han af broget fluesnapper og lidt efter en 1k gransanger. Sidste fugl i nettet blev en blåmejse, og ialt 16 fugle fik ring på denne dag samt 4 aflæste musvitter!

Nu glæder jeg min blot til, at min sidste eksamen er overstået tirsdag, så jeg igen kan komme til Gedser!


Jesper Brinkmann

Syvsoverdag zZzZzZz



Dagen startede med at jeg sov for længe, så nettene først kom op kl. 08:15, men fangede da pænt med fugle alligevel.
Da jeg havde fået sat net op og havde gået lidt rundt om mig selv indtil jeg var helt vågen, kom Benny Steinmejer med hans hund Molly, og huskede mig på, at vi lige havde et møde om planlægning at vores arrangementer til efteråret, Lidt efter kom Hans Lind og Louis Hansen og mødet kunde begynde afbrudt af mine net runder.
Da Hans og Benny var kørt hjem begyndte jeg at slå græs og Louis gjorde rent indenfor og klippede en masse brombær udenfor.
Nettene gav pænt med fugle og det mest spændene var nok efterårets første nattergal! Derudover blev der og så fanget spurvehøg 1, jernspurv 2, rødhals 1, rødstjert 1, kærsanger 1, gulbug 1, gærdesanger 2, tornsanger 18, havesanger 2, munk 1, gransanger 1, løvsanger 10, broget fluesmækker 1, skovspurv 10, grønirisk 8 og gulspurv 2. I alt 64 fugle fordelt på 17 arter.
Jens W Christoffersen.

torsdag den 7. august 2008

Tornsangere og gærdesangere på menuen


Stadig en del fugle i haven fra gårsdagens mylder, så det blev en god dag i nettene med 73 fugle.
Havde rimelig tidlig fri fra arbejde i dag, så nettene kom op kl. 14:50 og var nede igen 21:20.
Fangede flest tornsangere i alt 19 og også pænt med gærdesangere 14. Derudover løvsangere 12, jernspurv 1, solsort 1, kærsanger 1, gulbug 8, havesanger 1, broget fluesnapper 2, skovspurv 6, grønirisk 4, tornirisk 3, og gulspurv 1.
Fangede også en broget fluesnapper med svensk ring!
Synes snart vi fortjener minimum en høgesanger i nettet her en af de kommende dage.
Jens W Christoffersen.

onsdag den 6. august 2008

Én svale gør ingen sommer, men


hvad med 66???

Siden begyndelsen af juni har jeg holdt øje med en landsvalekoloni i en carport i Gedser, hvor der pt. er 9 svalereder. Hver gang ungerne har opnået en passende størrelse, er de blevet mærket, og lige nu er en del af parrene i fuld gang med 2. kuld.

Det er blevet til 66 unger, så landsvalerne her har nok syntes om den kanon-sommer, vi har haft i lange perider. De 66 unger er fordelt på 15 kuld. Der resterer endnu et kuld, hvor der ruges, og hvem ved, måske bliver der 3. kuld hos flere af parrene.

Hans.

En god ringmærkningsdag!



Natten til i dag havde jeg overnattet på stationen og næste morgen, da jeg stod op og skulle til at kører afsted på jobbet, kunne jeg se, at det vrimlede med fugle i krattene omkring fuglestationen. Vejret var også fint til ringmærkning, så jeg var noget ærgerlig over at skulle på arbejde og forlade alle de fugle, men håbede da på, at der så ville være nogle fugle tilbage til om aftenen, så jeg kunne være heldig at fange dem der.
Mens jeg var på arbejde skrev Jesper Brinkmann, at der var fanget en del fugle rundt omkring, så jeg fik travlt med og gøre mig færdig på jobbet og komme ned til Gedser.
Var der nede ved 17 tiden og havde nettene op ved 17:30. Under netopsætningen virkede det som om, at der ikke var så mange fugle tilbage i haven, men der blev jeg lidt snydt for fangede 110 fugle på 4 aftentimer.
Det var mest løvsanger med i alt 48 heraf en 2k+ med norsk ring! Derudover var der en Rødrygget tornskade, hvilket var årets kun anden mærkede, et meget dårligt år for rødrygget tornskade! En karmindonpap årets 10. mærkede, broget flugesnapper 6, jernspurv 2, kærsanger 3, rørsanger 2, gulbug 4, gærdesanger 7, tornsanger 23, munk 2, gransanger 1, skovspurv 5, grønirisk 2, tornirisk 2. Alt i alt en fin aften fangst, men kan ikke helt lade værre med at tænke på, hvor mange fugle det kunne være blevet til, hvis man kunne have haft nettene oppe fra morgenstunden.
Jens W Christoffersen. Foto: Norsk løvs og rødrygget tornskade 2k+ han (JWC)