tirsdag den 15. marts 2011

Krimi-gåde: Hvad kraniet gemte . . .

Svartbaghoved i afklædt tilstand
Tirsdag den 15. marts.
Rune var klar til at åbne nettene kl. 05:30, men det regnede og blæste, så al fangst måtte opgives idag. Det kan kun gå fremad med vejret!
Lars Munk tog den iskolde tjans med at obs'e ederfugletrækket, og uofficielt gav det da over 3.000 ederbasser på vej til skærgården.

For godt 14 dage siden var Eddie Fritze på besøg i Gedser for at se på svaner, måger etc. På et tidspunkt var vi en tur på havnen i Gedser, mens der blev lastet sild. Der lå et par mågekadavere på havnepladsen, som vi lige ville checke for ringe, bl.a. en fin, gammel svartbag. Der var nu ingen ring, men Eddie ville godt have hovedet til at præparere.
Mens vi stod med fuglen, kom truckføreren og bad os smide mågen igen, da den skulle bruges til at holde andre måger væk med. Vi smed den så - efter at den var blevet et hoved kortere - og forlod stedet.

Efterfølgende har Eddie så kogt det af, sluppet melorme løs og givet brintoverilte til blegning, og hvad opdager han under processen?

Her ses dødsårsagen tydeligt - akut blyforgiftning!

Et blyhagl, der sad kilet fast i baghovedet!

Blog v. HLI

mandag den 14. marts 2011

En hæderlig sæsonstart.

Årets første - men forhåbentlig ikke sidste - Rødtop
Mandag d. 14. marts.

I dag var dagen, hvor både vejr og mandskab var taget i ed til at starte foråret, og første runde lidt over kl. 6 var meget lovende med et par solsorte, jernspurve, rødhalse, gærdesmutter, musvitter og en bogfinke. Henne i Ø8 sad en bitte én med krafteg øjenbrynsstribe: Vores tidligste Rødtoppede Fuglekonge nogensinde - og hvad bedre er: Blåvand har, så vidt vides, endnu ikke fået deres første i år!

Men finregnen gjorde, at fuglene holdt sig i ro, og det gik stort set i stå allerede efter kl. 7.30.

Jeg sluttede på 17 fugle, så nu er vi i gang!


GFU-blog v/Hans Lind

onsdag den 9. marts 2011

Klar til sæsonstart, men. . . . .

Årets første vibe over fårefolden.

vi savner noget vejr, der bare smager en lille smule af forår!

Her i dag den 9. marts er det stadig isnende koldt: Bare 2 grader, men 12-13 sekundmeter vind ude fra den kolde Østersø får det til at føles langt værre.

Gåturen langs vandet ud til stationen gav 2 havlitter og 3 fløjlsænder, desværre alle dødelige ofre for olieforureningen i sidste uge.

Vi er ellers klar til at starte den standardiserede ringmærkning: Ca. 20 net i stationshaven står parate til at blive taget i brug. I går fik jeg brændt kvasbunken af i det fine solskinsvejr, og et lille lyspunkt var årets første vibe på Gedser Odde (tror jeg nok). Den stod midt på bålpladsen, måske lå der et par svedne regnorme og ventede på at blive spist.

Men stationshaven er - og har været i længere tid - stort set fugletom. Vi skal have noget varme, før der kommer gang i småfuglene. Det kan ikke vare længe :-)

Hans

mandag den 7. marts 2011

Nybyvej 51. Februar måned 2011.

Denne måned har været den ringeste hidtil, jeg har ellers haft net oppe det meste af tiden. Der er mærket 94 fugle, fordelt på 13 arter og kun 5 aflæsninger. Havde det ikke været for mejserne, havd det set endnu være ud: Blåmejse 53 - Musvit 35 - Solsort 14 - Kvækerfinke 7 - Gulspurv 3 - Dompap 11 - Bogfinke 12 - Alm. Træløber 1 - Spætmejse 1 - Skovspurv 7 - Sortmejse 2 - Sumpmejse 1 ( nr. 99 på matriklen ) - Grønirisk 3.
Der har været en hel del Sjagger, der har rastet ved haven, Natuglerne har tudet meget og den sædvanlige fugl har taget plads i kassen. Spætterne trommer hver eneste dag, men jeg har ikke hørt eller set, den Lille Flagspætte endnu.
Håber der sker lidt mere i den kommende måned.

Benny.

mandag den 14. februar 2011

Fra Nakskov til Marokko


En dejlig eftermiddag i den tidlige forsommer 2010 mødtes Kjeld T. Pedersen, Johnny Pedersen, Henrik Jørgensen, Gabriella Andersson og undertegnede på Møn. De næste 3 dage skulle bruges på at besøge forskellige små øer på Lolland-Falster og Møn, for at ringmærke skarv-unger for DMU. Arbejdet med at puste gummibåden op gik hurtigt, og snart efter var vi på vej ud til den første ø. På vej derud blev der fortalt historier om dengang øen var et paradis for hættemåger, og hvordan øen havde ændret karakter med årene.

Velankommet til øen blev der delt ringserier ud og, så var det ellers bare at starte fra en ende af og få mærket så mange af skarv-ungerne som muligt og hele tiden sørge for, at ungerne var rolige og blev inde i kolonien.

Lidt senere og mange skarv-ringe fattigere sejlede vi ind til land igen. Hvis man ikke kunen se forskel på os fra da vi sejlede ud og kom ind igen, så kunne man i hvert fald helt sikkert lugte forskel.

Vi tog derefter ind til en lille campingplads, hvor der var tid til en masse gode historier. Næste dag gik turen så ud til endnu en ø ud for Møn. Ude på øen var der en lille hytte som vi kunne gå ind i hvis vi havde brug for en pause. Da vi ville inspicere hytten, fandt vi dog en yderst død ræv derinde, og pludselig var lugten af skarv-lort faktisk ikke så slem endda!

Da denne dag var omme var vi mætte af oplevelser og temmelig trætte, så det blev ikke til mange røverhistorier denne aften.

Den 3. dag skulle vi ud til en ny ø, hvor der ikke før var mærket skarver. Så det var med nogen spænding, at vi satte kursen mod Nakskov. Vel ankommet til Langø Havn, støtte vi på første problem, for vi skulle finde en der havde en båd der ville sejle os derud.
Det lykkedes dog at finde en, som gerne ville smutte os derud.

Vel ankommet blev vi mødt af masser af skarv-unger, så det var godt, at vi havde valgt at tage den ø med. Da vi blev hentet senere var vi godt trætte og møre og vores hænder og arme var fyldt med sår fra skarv-ungerne skarpe næb og klør. Dog var vi alle enige om, at det havde været en super tur, og at vi var klar til at ligge på knæ i skarv-lorten igen til næste år!

Siden vores tur er der kommet en hel masse genmeldinger på de skarver vi mærkede på denne tur. Der er blandt andet kommet genmeldinger fra Sverige, Tyskland, Frankrig, England og sågar fra Gibraltar.

Idag kom dog den genmelding jeg havde ventet på - nemlig en fra Afrika! Det var en af de skarver vi mærkede den sidste dag på turen. Den havde fløjet 2531km fra mærkningsstedet til Marokko, hvor den var genmeldt fra.

Forhåbenlig kommer der mange flere genmeldinger de kommende år!

Jesper Brinkmann
Fotos: Kjeld t. Pedersen

fredag den 4. februar 2011

Nybyvej 51. januar måned 2011

Det var ikke en af de måneder, hvor man fugle mæssigt vil råbe hurra. Vinteren har begrænset antallet, men det er alligevel blevet til 15 arter og i alt 140 fugle: Blåmejse 31 - Solsort 27 - Bogfinke 28 - Skovspurv 7 - Musvit 25 - Gulspurv 1 - St. Flagspætte 1 - Jernspurv 1 - Rødhals 1 - Kvækerfinke 8 - Dompap 4 - Sortmejse 1 - Grønirisk 1 - Spurvehøg 1.
Sumpmejse 3 nr. 96 - 97 - 98 så nu er jeg tæt på det magiske tal 100 rmk. på matriklen.
Overraskende nok var det Blåmejse der dominerede, men også Solsort og Bogfinker har været flittige ved foderbrædtet. Kernebiderne har været aktive både ved foderet og i Egetræerne ved huset. Et par Rødhalse og en enkelt Jernspurv har været her hele vinteren og pludselig på de sidste dage i måneden dukkede der Bogfinke op i stort tal, de slæbte et par Kvækerfinke med, så en del af dem, er både blev mærket og kom med i den store vinterfugle tælling.
Den sædvanlige Natugle har siddet i kassen, så jeg tror, at den igen vil blive og få et par unger på vingerne. Ligeledes har et Egern, fyldt sig med mine solsikkefrø, næsten hver dag, den har rede i en af Avnbøgene tæt garagen.

Benny