fredag den 13. september 2013

Rødhalse - rødhalse - rødhalse

Fredag den 13. sep.

Allerførst skal vi byde velkommen til den engelske ringmærker Hugh Hanmer, der ankom sent i aftes. Han skal blive på stationen de næste to måneder.
  Imorges med lavthængende tågebanker og stort set ingen vind anede det mig, at der kunne komme gang i den, og ganske rigtigt: Vi havde først tid til den første kop kaffe og te ved 10- tiden! Heldigvis ankom fuglene i en lind strøm, så selvom vi havde travlt, var der ingen panik.
  Der er rigtig kommet gang i rødhalsene, og jernspurvene er begyndt at komme godt med, men stadigvæk lidt Sylvia-sangere, der dog er ved at takke af for i år, især havesanger og tornsanger.
  Kun få fluesnappere, ingen af de små i dag, men de kan sagtens nåes endnu. Den mest usædvanlige fugl var nok en sivsanger. Totaltallet i dag kom op over de 200. 
                               En af rødstjerterne fra forleden dag
Der var en del folk på stationen i dag: Jes Graugaard og Jan Bolding kom i aftes og bliver weekenden over, Anders Prehn kom på en kort morgenvisit, og to canadiere besøgte os, de dukker op igen i morgen for yderligere oplevelser!
  Igen i dag sås hvepsevåger, masser af spurvehøge, et par røde glenter og en lærkefalk. Ønsker for en af de næste dage: Bjergløvsanger!!!

To Hugh: Welcome til Gedser Bird Observatory and Ringing Station, we hope you will have two good months here with lot of birds!

Blog and photo: HLI


Ingen kommentarer: