tirsdag den 1. marts 2016

Og årets første fugl blev en...

Jeg ankom til stationen i går efterfulgt af ungareren Laszlo Bozo, som skal være her halvanden måned, haven virkede tom og her er godt koldt (udenfor), så vi sagde til hinanden at det ville være sjovt hvis vi bare fangede nogle enkelte fugle og ikke satte nettene op forgæves.
Det skulle dog blive anderledes! Vi nåede nemlig helt op på 19 mærkede fugle! For at færdiggøre titlen så blev årets første fangede fugl en Solsort (Blackbird). Hvilket også blev den talrigeste art. Anden fugl vi plukkede ud af et net var en flor Sjagger (Fieldfare) og så var vi allerede glade og tilfredse.
Sjagger (Fieldfare), Foto: Hans Lind
 Efter kl. 10 blev der stille ved nettene, men det var ikke helt slut endnu og jeg kunne pille en fin Kernebider han ud af nederste fag. Dejligt temperament den havde, vi blev næsten ikke bidt!
Fra venstre: Lazslo, Kernebider (Hawfinch), undertegnede, Foto: Hans Lind
Vinden gik fra let til jævn op ad dagen og efter ringmærkningen spredte jeg lidt flis på stierne i haven, da vejrudsigten ser lidt fugtig ud de kommende dage. Jeg sagde til Laszlo at han bare skulle gå sig en tur og få set nogle fugle. Han havde nemlig sagt at han manglede Havlit og så skulle han jo til at ordne den for chancerne bliver jo ikke større. Han kom glad hjem med et billede af en Havlit (Long-tailed Duck) bagfra! Derudover havde han også set en enkelt Sandløber (Sanderling) og to Traner (Crane).
Sandløber (Sanderling) Foto: Laszlo Bozo


Blog v. Andreas Bennetsen Boe

Total: 19

Rødhals / Robin - 1
Solsort / Blackbird - 6
Sjagger / Fieldfare - 1
Sangdrossel / Song Thrush - 1
Blåmejse / Blue Tit - 1
Skovspurv / Tree Sparrow - 2
Grønirisk / Greenfinch - 5
Grønsisken / Siskin - 1
Kernebider / Hawfinch - 1

Ingen kommentarer: