mandag den 9. juni 2008

Svensk torns og ynglefugletælling på Rødsand!




Endelig en dag med lidt vestlig vindretning! Der var da også lidt fugle i haven for engangs skyld, selvom det meget hurtigt døde ud. Dog hang der en svenskmærket tornsanger i ø3, det er sjældent at vi får udenlandske torns, så det var fedt! Brian var her og mærke med en del af morgenen, men vi lukkede net ret tidligt da jeg skulle med Hans ud og tælle ynglefugle ude på Rødsand!

Vi havde aftalt med farvandsvæsenet at de skulle sejle os derud i deres gummibåd, og turen gik da også helt smertefrit. Der var generelt rigtigt pænt med fugle derude, og specielt glædeligt var det at der var mange terner (hav, dværg og split) samt klyder.

Undervejs mærkede vi nogle af de unger vi så. Dog var der desværre ikke klækket så mange terne unger, men det blev da til lidt havterner. Da vi så skulle hjem igen var det blæst temmelig meget op, så det var en noget hoppende tur vi fik hjem, med en gummibåd der til tider stod mere lodret en vandret! Alle kom dog sikre i land;-)

Imorgen håber jeg på at vejrskiftet giver lidt flere fugle i nettene!

Jesper

Ingen kommentarer: