I dag blev en stille dag ved nettene, men en travl en på andre måder. Vi startede ud med få fugle i nettene, dog to Spurvehøge (
Accipiter nisus). For at hjælpe til ved arrangementet var Rune, Hans, Benny, Clausjannic og Gert m.fl. stødt til. Det blev en rigtig hyggelig dag med ca. 200 besøgende, der fik et indblik i hvordan ringmærkning fungerer. Flere børn lyttede intenst når Benny fortalte historier om hvordan Fuglekongen (
Regulus regulus) fik sit navn og specielt to var dybt fascineret af at se flere små fugle blive ringmærket i laboratoriet, hvilket var dejligt at se! Det blev dog kun til 40 fugle fordelt på otte arter, men alle fik da set nogle fugle.
|
Foto: Hans Lind |
På odden er der i dag blevet set Rødstrubet Piber (
Anthus cervinus), Sodfarvet Skråpe (
Puffinus griseus) og Blåhals (
Luscinia svecica)! Vejrudsigten for i nat kunne godt tyde på at vi får travlt i morgen, så det er godt at vi nu er fem mand til at tømme nettene.
Blog v. Andreas Bennetsen Boe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar