Ude på odden var der Mellemkjove (Stercorarius pomarinus) og Rødstrubet Piber (Anthus cervinus). Anders mangler førstnævnte og jeg mangler stadig sidstnævnte. Vi har det dog stadig godt og har trøstet os med god mad til aften bestående af flanksteak med flødekartofler og tomatsalat. Vi har ingen idé om hvorvidt de ting passer sammen, men det smagte altså godt.
Onsdag d. 17/9
Onsdag d. 17/9
Vinden er fortsat i øst og vi fik mærket 88 fugle. Fangsten var dog lidt forskellig fra de andre østenvinds dage, med Gransanger (Phylloscopus collybita), som den talrigeste fugl. Der blev også fanget Grå Fluesnapper og to nye mærkearter til mig: Lille Gråsisken (Carduelis carbaret) og Rødtoppet Fuglekonge (Regulus ingicapilla)!
Rødtoppet Fuglekonge (Regulus ignicapilla), lækker art! |
Ude på odden var der i dag alle fire kjove-arter og Rødstrubet Piber (Anthus cervinus). Anders og jeg nåede to fede Mellemkjover (Stercorarius pomarinus), der kom tæt på kysten.
Mellemkjove (Stercorarius pomarinus) |
Til aftensmaden lavede vi en sovs af Champignoner fra græsplænen, og Lau fra Gilleleje er ankommet han skal være her i et par dage, vi håber på at dele nogle af alle de gode kjover med ham!
Blog v. Andreas Bennetsen Boe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar