18.01.2010 C-160 tog sent på formiddagen hul på en ringmærkningsuge. Gfu er fortsat sneet inde. Kørevejen ind til stationen er lukket af driver på næsten 2 meter. Nogle netsteder har snedybder på mere end 1 meter og kan ikke anvendes p.t. Men der er netsteder med mindre sne. Flere steder har det 'regnet' med ellekogler over netpølserne, så det var et pillearbejde at få de fleste net sat. Men ved middagstid var hejsenettet og 4 andre net sat, og da Hans lidt senere kom på besøg. blev endnu 5 net sat.
Hejsenettet med den nærliggende foderplads gav i perioder lidt travlhed, når småflokke af kvækerfinker var i nærheden. De øvrige net gav også alle resultater, så da nettene blev klappet igen kl. 16:30 var der på 5 timer fanget 34 fugle, der fordelte sig således:
Kvækerfinke 19
Grønirisk 5
Sjagger 3
Vindrossel 3
Musvit 2
Blåmejse 1
Solsort 1
I haven fouragerer ca. 50 sjaggere, der højlydt gør opmærksom på sig selv. Desuden en del vindrosler, der tager for sig at havens mange røde bær. Så der er udsigt til endnu en spændende dag i morgen, hvor jeg også vil afprøve et par kasseruser, som jeg havde stort held med i Grønland.
Stig
c-160
mandag den 18. januar 2010
fredag den 15. januar 2010
5 Drosselarter fanget på et par timer en januardag!

Fredag den 15. jan. 2010.
Benny og jeg kørte på stationen i dag for at kigge lidt på ringregnskabet: Der skal jo snart afleveres indberetning til ringmærkningsafdelingen. Vi bemærkede en flok sjaggere fouragere på tjørnene, så 6 net blev sat i en fart.
Det varede ikke længe, før de første kvækerfinker gik på foderet og derpå i nettet. Ret hurtigt lod et par solsorte og sjaggere sig fange, så det lovede godt for de næste par timer. Lige uden for vinduet kunne en kernebider iagttages, men fanges ville den ikke.
De følgende runder gav flere drosler: En sangdrossel med en af vores ringe, mærket i det sene efterår, en vindrossel, flere sjaggere og solsorte, og som appelsinen i turbanen: En flot misteldrossel.
Dagens fangst:
Kvækerfinke 8
Sjagger 7
Solsort 4
Vindrossel 1
Misteldrossel 1
Sangdrossel 1 aflæsning
Rødhals 1 aflæsning
Benny og Hans
torsdag den 7. januar 2010
Aflæste Blisgæs med sorte halsbånd i nov.- dec. 2009
Som nævnt kort andetsteds på denne hjemmeside blev der aflæst en Blisgås på Gedser Odde den 1 . december. Faktisk blev der i alt aflæst 7 forskellige, hvoraf hovedparten flere gange. Derfor denne blog meddelelse. For god ordens skyld skal det også præciseres, at den viste trækrute kun er fiktiv, da fuglen ikke er mærket med en satellitsender. Den angivne rute over Finland og Sverige er næppe sandsynlig, da meget tyder på at fuglene især sent på året faktisk (i lighed med Tundrasædgæs) kommer op fra kontinentet.
Fuglene blev fundet imellem op til 1600 Blisgæs, 5.300 Bramgæs, 85 Kortnæbbede Gæs, 70 Grågæs, 50 Tundrasædgæs og 10 Tajgasædgæs (max dog ikke på samme dag) på den høstede sukkerroemark lige nord for fyrtårnet. Desværre forsvandt langt hovedparten af de grå gæs den 5/12, da en gruppe jægere begyndte at pløkke løs på dem.
Blisgæssene blev aflæst på følgende datoer:
D-UP: 26/11, 27/11, 1/12, 5/12, 8/12. 1½ time senere efter den blev aflæst på Odden den 8/12 sås den også ved Skelby, Bøtø Nor samt også her den 11/12. Denne gæs er mærket 28/7 2008 på Taimyrhalvøen, Nordsibirien. Desuden er den aflæst i febr.-marts 09 i Holland.
T-SU: 2/12, 4/12 samt også 11/12 ved Skelby, Bøtø Nor. Fuglen er mærket 24/12 2004 i Holland og siden set her i vinterne frem til jan. 2009. Er desuden set 12. juli 2007 på øen Kolguev, nordlige Rusland (69.09 N/48.57E).
U-AA: 26/11. Mærket 19/12 2004 i Holland. Bl.a. aflæst en del gange på Rügen.
T-VG: 27/11 og 4/12. Mærket 29/7 2005 Taimyrhalvøen og bl.a. aflæst i Nordtyskland og Holland.
1-EV og 1-BS (i par): 3/12 samt Skelby, Bøtø Nor: 7/12, 8/12, 29/12 2009 og 2/1 2010. Mærket Kologriv 8/5 2009 et par 100´ere km NØ for Moskva. Den ene af fuglene desuden aflæst 11/10 lidt vest for Rügen.
Derudover også Z-GP: 29/12 Skelby, Bøtø Nor. Mærket 25/7 2006 Taimyrhalvøen.
På nuværende tidspunkt er der ikke nogle af gæssene, som er aflæst andre steder, efter at de er blevet aflæst på det sydlige Falster.
Preben Berg

Nybyvej December måned.
Fra den 1/12 til 31/12.
Det har været en rigtig sløj måned, hvad angår antallet af ringmærkede fugle her på Nybyvej, jeg har faktisk haft gang i nettene 26 dage, men alligevel er det kun blevet til 122 nymærkninger. Der er kun et par ting at glæde sig over, en ny mærkeart for matriklen Ringdue, en af de få overvintrende Sangdrossel og en flot Stillits han, gik i nettene, eller var det de arter, man kan forvente på årstiden: Grønirisk 25 - Skovspurv 32 - Blåmejse 14 - Musvit 9 - Bogfinke 20 - Kvækerfinke 13 - Sangdrossel 1 - Dompap 1 - Rødhals 2 - Gærdesmutte 1 - Gulspurv 1 - Ringdue 1 - Sumpmejse 1 - Solsort 1 - Stillits 1.
Aflæsninger 37, alle fugle som er mærket i haven.
Jeg har prøvet, at hænge spæk op i haven, men det bliver ikke rørt, det er udelukkende solsikkefrø og vildtfuglefrø, der bliver spist en masse af.
Der har også i denne måned, været en hel del Lille Korsnæb, overflyvende, og en enkelt gang, kunne høres det lidt langsommere, mere enkeltvis glip -- glip -- glip, som god kunne have været Stor Korsnæb.
Der er dukket rigtig mange Bogfinker og Kvækerfinker op i haven, så jeg forventer, i det nye år, at fange en hel del af dem.
Benny

tirsdag den 5. januar 2010
Sneet inde i Gedser!
Det har dog ikke fraholdt os fra at give den gas med ringmærkningen hernede! I forgårs aften gik jeg på stranden med kether og lys og det lykkedes ret nemt at fange 3 almindelige ryler, som så blev mærket. Næste morgen stod jeg tidligt op og gik ud igen. Lige nede foran stationen lettede en ung hættemåge og fløj 20 meter ud på noget grødis og lagde sig. Jeg masede mig vej gennem grødisen og nettede mågen, så det var ny mærkeart for Gedser odde! Efter mærkningen af mågen gik jeg videre, og fandt hurtigt en rødben. Den stod på noget gyngende tang, men umiddelbart mente jeg godt, at jeg ku gå på det, så gik ud mod den, og det gik fint. Da jeg så skal tage det sidste skridt ud mod rødbenen, synker jeg i til lårene og iskoldt vand blandet med isklumper fosser ned i mine støvler, og rødbenen flyver sin vej:( Turen tilbage til stationen var mildest talt en kold omgang!
Om aftenen var jeg dog klar til endnu en tur på stranden, men alle fuglenen stod desværre meget besværligt på grund af isen. 2 gråænder stod dog på stranden og det lykkedes at fange den ene. Herefter går jeg videre, og lidt efter står der en fin sædgås på stranden. Regner selvfølgelig med, at det var den vi mærkede for få dage siden, men går hen til den for at tjekke og sørme om ikke det er en ny fugl, så den bliver nettet. Danmarks 12. og 13. ringmærkning af sædgås gennem tiderne er altså sket i Gedser på 3 dage! Således opløftet ovenpå denne begivenhed går jeg igen på stranden, men i min opmuntrede sindstilstand overser jeg at det er ren is jeg går på og lidt efter er jeg frit flyvende og lander med halebenet direkte ned på en sten! Efter et par minutter på isen med smerter lykkes det at komme på benene og tilbage til stationen!
Idag var vejen ud til stationen så endelig ryddet og Gert kom og hentede os. Da vi kører op mod Frisenfeldt render en sædgås over vejen, og jeg vælter ud af bilen og løber gåsen op. Det var endnu en umærket sædgås, men den var afkræftet så afleverede den hos Hans, som ville sende den videre til en vildtplejestation! Fuglene begynder at ku mærke det hårde vejr nu!
Vi kørte videre til Maribo hvor 2 gråænder, 1 blishøne og 3 hættemåger bliver mærket. Der var også rigtigt mange måger med ringe. 3 var særligt spændende! 1 tyskmærket hættemåge stod pludselig i flokken. Derudover var der to hættemåger som er mærket for ganske få dage siden i København, så det beviser at fuglene altså bare vælter sydover for tiden i dette kolde vejr!
Jesper Brinkmann
Foto: Marie-Sofie Søby
søndag den 3. januar 2010
Så er det vinter!
Imorges stod vi op til sne - masser af sne! Uden for døren lå en kæmpe snedrive, så det var hurtigt igang med skovlen og få ryddet en sti rundt i haven, og dernæst at få fodret fuglene og dernæst fårene!
Sådanne vejrsituationer plejer at være kanon til at fange ænder, svaner og lignende, så Gert blev kontaktet og han var frisk på en tur og omkring middag ankom vi til Maribo! Det viste sig hurtigt at fuglene var rigtigt nemme at fange og først blev 2 blishøns mærket, hvorefter det lykkedes at fange hele 21 gråænder!
Herefter havde vi ikke flere 3´er ringe med, så det kunne ikke blive til flere ænder, men det lykkedes til gengæld at fange en grønbenet rørhøne!
Herefter kørte vi til Sakskøbing hvor endnu en blishøne fik personnummer og det lykkedes også at fange en hættemåge! Derudover stod der en hættemåge med en af Kjelds farveringe på samt en finsk-mærket fugl. Den sidste blev desværre ikke aflæst fuldstændigt!
Herefter var vi en tur i Nysted, men her lå fuglene desværre for langt ude til fangst, så vi kørte til Nykøbing Havn, hvor en stormmåge med farvering hurtigt blev spottet. denne fugl var mærket i Estland, så en super fed aflæsning!
Sidst men ikke mindst blev 2 fine knopsvaner også forsynet med ring!
På turen tilbage til Gedser nåede termometret ned på -17 grader!!! Det er blevet vinter på Sydfalster!
Jesper Brinkmann
Fotos: Marie-Sofie Søby
Abonner på:
Opslag (Atom)