I løbet af natten havde der været vejrskifte her i Gedser, og vinden kom nu fra en østlig retning. Et vejr der giver håb om hit hernede, men sjældent mange fugle. Dette holdte da også stik i dag, og Sebastian og jeg havde ikke meget at lave på netrunderne. Dog var en karmindompap med til at gøre dagen god, og det var en ny mærkeart for Sebastian.
Nettene blev lukket til middag, da der ingen fugle var og vi kun havde mærket 20 fugle. Herefter tog Sebastian og jeg en middagslur, men Anders og Heidi travede op til Birkemose i håb om at genfinde gårdsdagens klippesvale. Desværre uden held!
Efter endt middagslur var Sebastian og jeg klar til at give den gas med kratrydningen. Vi fik nået en hel masse, og Sebastian viste sine evner i at styre en trillebør der mildest talt var overfyldt med tjørn og brombærgrene. Det resulterede i en del rifter, men han formåede at balancere hele læsset ud til bålet:)
Til eftermiddag gik Heidi og Anders ind til byen, og nede på stranden opdagede de to unger af stor præstekrave, som endnu ikke kunne flyve. Begge blev hurtigt fanget og ringmærket, så de kunne vende tilbage til deres bekymrede forældre. Det var ny mærkeart for både Anders og Heidi, så nu er det kun mig, der mangler at få ny mærkeart i dag. Det satser jeg på at få i morgen, som bliver min sidste dag på odden i denne omgang!
I løbet af dagen kiggede Simon Vikstrøm ned, og vi havde også besøg at et tysk par, som også besøgte os for 2 år siden. De var i midlertidigt blevet til 3, da de havde en lille baby med:)
I morgen bliver tilsyneladende sidste dag med godt vejr i denne omgang, da der loves regn på torsdag!
Jesper Brinkmann
tirsdag den 23. juli 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar