Vi lukkede nettene sammen først på formiddagen og mens Anders og Sebastian klarede dagens indtastninger kom Gert på besøg. Vi havde i løbet af formiddagen snakket om at tage til Ølsemagle Revle for at se den Blåvingede And, og under indtagelse af kaffen rundt om bordet blev vi alle enige om at tage afsted.
Det blev en dejlig tur i solskinnet, med gode madpakker og godt humør. Desværre blev anden ikke fundet, men der var heldigvis meget andet at se på! Bl.a. fik vi set Gul Vipstjert, Islandsk Ryle, Dværgryle og Krumnæbbet Ryle. Da anden efter et par timer endnu ikke havde vist sig besluttede vi os for at tage hjem igen. Efter at have sat Gert af og handlet ind til aftensmad blev klokken også hen ad 19.
Vi besluttede os for at grille i haven og nyde vores aftensmad nede ved ringmærkningsskuret - ude i det fri.
Her efter aftensmad er vi alle trætte efter en lang dag, så det bliver nok et tidligt godnat i dag, og så kan både Anders og Sebastian mærke, at imorgen bliver en god dag. Så skal vi ikke satse på det?
GFU-blog og foto v. Heidi Vibe Frederiksen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar