Så blev det tid til blog igen - undskyld ventetiden!
Fredag d. 19. var en stille dag i haven mht. fugle, vi havde en total på 22 nye ringmærkninger. Ikke meget, men alligevel pænt. Ud over at have haft en stille dag mht. fangsten havde vi dog en sjov oplevelse med observationer. Gedser Fuglestation får af og til besøg af en lille Kanariefugl, som glædeligt synger. Det gjorde den denne dag, samtidig havde den medbragt en ny ven - en grøn Undulat! Så vi havde to sjove sange i haven, som man ellers ikke lige støder på normalt i vores klima!
Lørdag d. 20. startede vi den standardiserede mærkning her på fuglestationen. Det vil sige, at vi havde nettene åbne fra solopgang og fem timer frem. (Så kører vi efter specielle regler, så man dag for dag og år for år kan sammenligne data.) Vi har egentlig også kørt på den måde de sidste uger, men har ikke været underlagt reglerne.
Men med en stille og kold morgen startede vi godt ud! Vi kom op på 57 nye mærkninger, og havde nettene åbne i 7 timer og 30 minutter. En rigtig god start på den standardiserede periode! Det sjoveste vi havde den dag må have været en Rødstjert og et kuld Blåmejser.
Gert kom og hjalp os med vores myreinvasion! Vi er nu fri for myrer, hvilket er helt fantastisk.
Dagen blev da heller ikke værre, da Gert indvilligede i at køre os til Bøtø og få en is, som kunne fejre starten af den standardiserede periode! Med fulde is-maver og følelsesløse ganer blev vi kørt hjem og fik her ordnet lidt forskelligt inden det igen blev sengetid for ringmærkere.
Så er nettene igen åbne, anden dag i standardperioden. Vi har lagt godt ud i dag med en af de højeste temperaturer hvis man kigger på Danmarks vejr lige nu på dmi.dk.
I starten af første runde så det ud til at blive en stille morgen (med få fugle, men mere øvelse for de nyrere ringmærkere) - der var ingen fugle i de første fem-seks net, men derfra tog det kun til. Vi havde en del net med fem-seks-syv fugle i derfra, så det bliver nok alligevel en morgen med gang i! Nu må vi se hvad morgenen bringer, vi har jo stadig et par timer endnu. Lad os håbe på noget spændende.
Jeg håber på at få lavet et indlæg senere, så I kan få del i dagens fangster, eventuelt med lidt billeder. Så følg med igen!
GFU-blog v. Heidi Vibe Frederiksen
søndag den 21. juli 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar