torsdag den 12. marts 2015

Rimfrost hele morgenen - og fem små uldtotter!

  Næsten totalt vindstille kl. 0525, da opsætningen af net begyndte. Det var godt nok hammerkoldt med rim i mange af nettene, så de var lidt svære at slå ud.
  Gulspurve og bogfinker sang lystigt, da solen begyndte at få lidt magt. Ikke mange fugle i garnene de første par timer: Solsort, rødhals, musvit, grønsisken og en dejlig træløber.


  Kl. 8 stadig meget roligt, både vindforhold og fuglenes aktivitet. Kun en jernspurv kunne mærkes, og endnu en af samme skuffe en time senere. Der kom et mindre mejsetog af musvitter gennem haven, men ingen af dem blev hængende. Jeg må se i øjnene, at jeg næppe når op på 10 i dag! :-(
  - - - men - men: på lukkerunden sad der i det gamle hejsenet 5 halemejser, 2 nordlige og 3 sydlige, så dagen endte med at blive ganske god :-) !3 ringmærkede i dag.


  I morgen loves der østenvind, på med en ekstra sweater. Hvad mon det kan bringe af spændende fugle?

Today's ringing:
Dunnock 3
Blackbird 2
Longtailed Tit 5
Treecreeper 1
Siskin 2
Total 13 birds


Hans

Ingen kommentarer: