søndag den 17. maj 2015

Vestenvind

Det har blæst meget idag, op til 14 m/s, men da det har været vestenvind stod en del net i læ og vi har haft de fleste oppe. Vi fik dog kun mærket 7 fugle og genfanget 8 fugle.
Da Johan i morges så en karmindompap håbede vi at den ville gå i nettet, men det gjorde den desværre ikke. Jeg har aldrig set en karmindompap så jeg håber at der kommer flere i løbet af den næste uge, så jeg kan få ringmærket en. Vi lukkede nettene kl. 11.30 efter flere runder uden en eneste fugl. Da nettene var lukket fik Johan slået græs i hele haven mens Thor læste til eksamen og jeg bagte chokoladekage med banan.

Tidligt i formiddags så vi en Fiskeørn der kom trækkende ind ude over havet. Derover har der igen idag været gang i Bramgæs trækket.

Her til aften gik vi en god aftentur ud af Poststien og tilbage af stranden rundt om odden. Det var en dejlig tur med flot lys fra solnedgangen over skrænterne og Digesvalerne der fløj ud og ind af de ny gravede huller. En del Edderfugle lå og rastede i læ på øst siden af odden. En flok Knortegæs kom trækkende mod øst. Da vi kom tilbage til huset kunne vi se Venus og Jupiter. I teleskopet kunne vi se 5 af Jupiters måner.

Solnedgang over markerne

Dagens mærkning:
Rødstjert/Redstart - 2
Tornsanger/Whitethroat - 2
Havesanger/ Garden warbler - 2
Bogfinke/Chaffinch - 1

Total 7 

Blog v. Johanne Øhlers Aagaard

Ingen kommentarer: