søndag den 8. august 2010

Et nyt hejsenet bliver til



Idag blev endnu en god dag på Gedser odde. På første netrunde sad der blandt andet 2 nattergale i nettene og senere blev det en rigtigt fin dag for fluesnappere da 6 grå og 9 brogede fik ring omkring benet. En tornskade mere blev det også til blandt dagens 87 nymærkninger.
Allerede fra morgenstunden blev der arbejdet knaldhårdt fra både Runes og min side på at klargøre vores ny hejsenet. Rune skruede ting og sager i netstængerne, mens jeg ryddede krattet hvor nettet skulle stå. Benny Steinmejer var en tur forbi og hjælpe lidt til med klargøringen af nettet. Hen af eftermiddagen var vi så klar til at afprøve det. Vi fik først rejst den ene pæl, og så også den anden, og da vi lige manglede at binde den sidste knude på den sidste bardun, skete der en hel masse meget hurtigt. Tråden der holdte nettet sprang og hele lortet væltede sammen:(
Rune var dog hurtigt mand for at løse problemet, og klokken 18.00 var vores flotte nye hejsenet rejst og klart! Vi er overbeviste om at det kommer til at fange masser af fugle! Det bliver spændende at følge!
Jesper Brinkmann

Posted by Picasa

1 kommentar:

Gedser Fuglestation sagde ...

Hi boys.
Fedt så skal I blot invitere de andre mærkere ned så de kan lære at burge det.
God fangst til jer alle.
Hundige