Igen var dagens fangst præget af de små fine Fuglekonger (Regulus regulus). Vinden trykkede de trækkende Spurvehøge (Accipiter nisus) ned i haven, så dem fangede vi heldigvis også nogle stykker af. Både unge og gamle!
Dagens mest spændende fangst blev en fin Gransanger (Phylloscopus collybita). Som det ses på billederne af den lille fugl, så ligner den farvemæssigt ikke dem, som vi normalt viser her på bloggen. Fuglen ligner nemlig en Sibirisk Gransanger (Phylloscopus collybita tristis), altså en gransanger af den østlige underart tristis.
Fuglens udseende stemmer fint overens med underartens kendetegn, men vi hørte desværre ikke fuglen. De sibiriske gransangere har en meget karakteristisk lyd.
Gransanger, ssp. tristis? |
Den 21. september i år er den ene af de to så blevet genfundet! Fuglen er blevet aflæst på en lokalitet i det sydvestlige England, hvor den har opholdt sig i minimum 26 dage efter den blev aflæst første gang.
I går skete en sjælden ting: Vi fik en kommentar på bloggen! Jeg retter nu op på manglen, som blev pointeret i kommentaren. Jeg beklager manglen!
I går blev der fra Falsters sydspids observeret 157 Mellemkjover (Stercorarius pomarius). En sand rekord!! Sejt gået, til de herrer, som brugte dagen derude.
Nu vi har fokus på spidsen, så kan jeg berette at der var mange derude igen i dag. Anders og jeg slog et smut forbi, og obsede lidt med de 6-7 andre fugleglade mennesker.
Her til aften er der indtaget både pizza og gammeldaws æblekage her på stationen. Og hvis jeg ikke tager helt fejl, så er der gemt et lille stykke kage til Sebastian McQueen, som gerne skulle ankomme inden længe. Han skal bruge weekenden hernede og tilegne sig endnu mere viden og erfaring med ringmærkning.
Blog: Heidi Vibe Frederiksen
Fotos: Anders Odd Wulff Nielsen
2 kommentarer:
Sådan dér! :)
Rapoter gerne til Anders eller jeg (Heidi) når der er noget rigtig sejt ude fra obs-posten, så skal det da selvfølgelig på! :)
Send en kommentar