Ja som overskriften lyder, så var det noget af en dag på himlen. Desværre var nettene ret tomme i dag generalt. Første runde gav dog en græshoppesanger, så det var da okay. Lydia fik lov til at ringmærke den, og ikke nok med at det var en ny ringmærkninsart for hende, så var det også en ny lifer. Så dagen startede godt for hendes vedkommende. De næste par runde gav en nattergal som det bedste, ellers var det bare mest af de samme arter som de forgående dage. Nattergalen fik jeg lov til at ringmærke, så det blev dagens eneste nye for mig.
Ny ringmærkningsart for mig, foto: Anton Liebermann |
Da vi lukkede nettene omkring lidt over 10, gik Lydia og mig øst over haven, hvorimod Craig gik vest. Da vi nåede til 3 net, opdagede jeg en våge lige over os. Fik hurtigt sagt til Lydia, at den så da godt nok lys og stor ud. Vi tænkte ikke rigtig mere over det, da ingen af os havde hverken kamera eller kikkert på os. Lige da vi gik ud af ringmærkerskuret 8 min efter, bliver en Ørnevåge meldt ud fra Odden. Da går det hurtigt op for os, at det altså var den store våge vi havde set. Emil ringede kort tid efter, og spurgte om jeg ville med op og lede efter en sjælden sommerfugl der hedder Grønbroget Kålsommerfugl. En halv times tid efter jeg var kommet til Bøtø, bliver vågen meldt igen fra odden. Nu var den åbenbart trukket ud over havet. Et hurtigt opkald til Gert fik bekræftet, at han havde fået billeder af den, og at han ville tage hen til Louis, for at få ørnevågen bekræftet. Louis havde selv set fuglen, og bekræftede at det var den. Alt i alt så må vi lade SU bedømme, om den er god nok. Vi er dog enige i, at den ser rigtig rigtig god ud for Ørnevåge.
Billede af vågen, foto: Gert Juul |
Efter at været kommet tilbage til odden, hvor vi så som det bedste en sort glente, tog vi tilbage til stationen og åbnede nettene igen. Gul vipstjert og Broget Fluesnapper blev ringmærket af de mere bemærkelsesværdige fugle, og ellers et god håndfuld nye mærkninger. Lydia er gået i seng, så derfor kan i desværre ikke få listen af dagens nye mærkninger, men måske en opdatering i morgen vil gøre jer klogere!
Emil er kommet til stationen som gæst, og vil være her til lørdag. Hvor vi tager hjem sammen, så efterlader vi Craig og Lydia alene på stationen. Jeg vil nyde de sidste dage fuldt ud :)
Nu kalder dynerne snart, for alarmen er sat til 03.50.
See you
Anton Liebermann
Ingen kommentarer:
Send en kommentar