onsdag den 1. oktober 2014

Fugle over det hele!

I dag blev en smule travlere end vi havde regnet med. Nettene blev sat op og måtte senere ned igen for en kort bemærkning p.g.a. en byge, og så op igen og der var fugle over det hele, som i går. I luften og i krattene. Vores team bestående af Anders, Heidi, Joe, Abbi og jeg gik dog til opgaven med et smil. Efter standarten lavede Joe og Abbi aftensmad og bagte applecrisp, mens vi andre tre fortsatte helt op til kl. 17:30. Resultatet blev 420 nymærkninger, det højeste antal i efteråret 2014 indtil videre! Heriblandt kom en voksen Ringdrossel hun, en kærkommen ny mærkeart for Anders.
Ringdrossel (Turdus torquatus)
På odden har der også været rigtigt godt gang i den i dag med hele tre Rødstrubede Pibere og to Lapværlinger og meget andet godt der kan ses i DOFbasen.
Vi forbereder os på endnu en travl dag i morgen!

Blog v. Andreas Bennetsen Boe
Foto: Anders Odd Wulff Nielsen

Ingen kommentarer: