onsdag den 1. september 2010

Når skoven er stor og tiden er knap

Idag blev endnu en god ringmærkningsdag! Man kan dog mærke at det nu har været det samme vejr længe, og derfor falder dagstotalen for hver dag selvom vejret sådan set er perfekt! Fik dog knaldet dagssummen op på 135 fugle. En stenpikker var nok det sjoveste, men 3 spurvehøge idag er også udemærket så tidligt på året. Midt på dagen sad der pludselig en 1k gulirisk og kaldte i æblehaven. Arten har været meget sjælden på odden her i efteråret!
Klokken 15 knaldede jeg nettene sammen og gik ind for at få mig en middagslur, men havde dog kun lige lagt mig da Jimmy ringede - "hva har du set meldingen?" "Næ?" "Mellemflagspætte ved Rødby". Og så gik turen ellers til Rødby, og på vejen tjekkede vi kortet og kunne konstatere at det krat spætten var landet i så ud til at være et meget lille krat, så vi var ret optimitiske.
Da vi kom derover kunne vi imidletidigt se, at det var en kæmpe skov, så vi gav det et godt forsøg, men så kun en stor flagspætte et par gange.
Dernæst drønede vi til Maribo-søerne, hvor vi bogførte en hvidøjetXtaffeland, pirol og ca 4 fiskeørne! Området var desværre ret tomt for fugle, da de kære små jægermænd stod overalt og pløkkede på fuglene!
Jesper Brinkmann

Ingen kommentarer: