søndag den 17. april 2011

Åh den lille stær ....

 ... den bliver åh, så fornøjet! Sidste søndag snakkede vi ved kratrydningen igen om muligheden for at sætte et stærekollektiv op på stationen. Eftersom strandbeskyttelsesloven forhindrer os i at sætte en pæl op i f.eks. fårefolden, måtte vi tænke nyt. Vi blev enige om at lyntælleren bag ved stationen var en oplagt mulighed, og allerede i går mødte Hans og Frants op på stationen bevæbnet med en række stære kasser og en stige. Og vupti - stærekasserne var sat op!



 Dagen startede i øvrigt med at der løb en masse lykønskninger ind for vores nye webside. Herligt - og tak for det! Vi får med den nye webside en række nye muligheder, bl.a. en kalender funktion og en række værktøjer til at arbejde sammen.

Ellers bød dagen på meget få fugle det gode vejr til trods. Kun 22 nye mærkninger og en række genaflæsningher af egne ringe blev det til. Den rigtig gode nyhed var dog at rødstjerterne er begyndt at komme - og - mindsanten om ikke endnu en rødtoppet fuglekonge kunne mærkes. Stationens 21. dette forår!


 Ringmærkningslisten blev til:

jernspurv 5
rødhals 5
rødstjert 3
solsort 1
munk 1
gransanger 1
rødtoppet fuglekonge 1
Blåmejse 1
Musvit 1
skovspurv 1
bogfinke 1
tornirisk 1

Også på obs-siden blev dagen lidt tynd. 2 røde glenter, 1 musvåge, 1 trane var nok det mest spændende.


 Til aften kom hollandske Woeter for at overnatte på stationen. Woeter er specialist i frøer og padder og kunne hurtigt korrigere os på lyden af "de grønne frøer". Det viste sig at det slet ikke er de grønne frøer der kvækker hele tiden, men en skrubtudse (Bufo bufo), der har levet et godt skjult liv i vores lille dam.
Rune/Clausjannic

Ingen kommentarer: