tirsdag den 26. april 2011

Ankomst af nye fugle sydfra og en middags-ugle.

Efter nogle stille dage kom der endelig lidt flere forårstrækkende småfugle til GFU-haven. Endnu en fantastisk flot morgen startede med løvsangere i nettene og en syngende skovsanger i haven. På anden runde sad årets første tornsanger i nettet og endnu én blev mærket kort efter. Også de første brogede fluesnappere havde indfundet sig, og der blev mærket to individer. Preben fra Næstved kom på besøg og fik en tår kaffe og en fuglesnak, og lidt op af formiddagen kom en far og datter forbi og fik sig en god oplevelse, idet en skovhornugle pludselig sad i Ø1 henad klokken 10 om formiddagen. En fantastisk flot Stillits (gammel han), sad midt i hejsenettet. - Så bliver det ikke bedre...

Den indre fårefold er blevet slået og jævnet. Den var godt i gang med at springe i skov. - Det var sidste chance inden det groede sammen i brombær, rosenbuske og andet ukrudt (biologisk betegnelse for planter, der står hvor de ikke skal).

GFU blog v./ Rune Tjørnløv 




Ingen kommentarer: