tirsdag den 12. april 2011

Kratrydning giver andre arter i nettene

Dagen i går var en rigtig flot forårsdag med tilpas mange fugle i nettene. I alt blev 59 fugle ringmærket, bl.a. 2 gulspurve. - En art vi kun sjældent fanger, da de lokale ynglefugle kender nettene alt for godt. Ved kratrydningen i weekenden blev der åbnet godt op omkring Ø6 og Ø7 og det har tilsyneladende narret gulspurvene til at hoppe i. Begge 2k hanner sad i Ø6. Om eftermiddagen blev der ryddet lidt op ved det kommende ringmærkerskur og Clausjannic ankom sidst på eftermiddagen med en god whiskey, der blev nydt i dagens sidste lyse timer. Her til morgen kunne der lige akkurat ringmærkes 3 timer inden regnen og blæsten satte ind. Clausjannic fik lidt fugle i hænderne. Morgenen bød på 13 nymærkninger, heriblandt forårets 2. munk og løvsanger. Resten af dagen skal der laves lidt praktisk indendøre. GFU blog v./Rune og Clausjannic

Ingen kommentarer: