fredag den 1. maj 2009

1. maj: Kampdag!



Fredag d. 1. maj.
Ja, så tog Jesper hjem, så jeg måtte se, hvad jeg kunne stille op i den hårde "Nord-Osten". Det blev såmænd en kamp på denne Arbejdernes Kampdag: 1. runde 1 g-smutte, og næste runde en løvsanger. Så kom jeg hen til N8, hvor der hang en fugl, jeg på afstand ikke lige kunne se, hvad var, så stor var overraskelsen, at det var en ringmærket sortmejse, som vi stort set ikke har haft i maskerne i 2009. Det var en ring, der startede med 9X98, så det var IKKE vores egen!. Det var jo nok en Rolf havde mærket sidste efterår, troede jeg, men jeg blev klogere:
Jespers henvendelse til ZM gav pote: Vi fik at vide, at det var en "Langelæjnger", fra efteråret 2008". Man burde jo "Kæjnd dejn på knækket!", det gør vi i hvert fald nu.
I skrivende stund mangler vi i 2009 danske aflæsninger fra Flyvesandet, Anholt og Chrø, men det kommer vel.
Jeg lukkede net 12.30 , fik årets første tornsanger og aflæste en ef vores egne gærdesangere, mærket 3. maj 2008. Utroligt, at de kan finde vej! I dag blev det til 6 nymærkede fugle ialt, så det var en kamp, men jeg synes, at jeg vandt den.
3 røde glenter lavede trækforsøg over stationshaven et par gange. Ellers lavede vi forberedelser til "Jordens dag" på søndag, hvor vi holder åbent hus.
Tekst og fotos: Hans Lind

Ingen kommentarer: