lørdag den 30. maj 2009

Ikke 2 dage, der er ens . . .

Ung han af lille fluesnapper

Ung skrighals

Lørdag d. 30. maj.
Ikke nær så meget liv i stationshaven som i går, og fangsttallene afspejler da også dette: 16 nymærkninger, men med ret mange arter. Et par mindre flokke stære tog sig nogle flyveture over fårefolden og haven, og først en 1k og sidst på dagen en 2k+ hun gik i garnene. Lidt før kl. 8 sad der en mindre sanger i hejsenettet, og man kunne se hvide felter inderst på halefjerene: Årets 2. lille fluesnapper var en realitet. Ud af stationens gennem tiderne nu 15 mærkede lille flue var det den første, der viste antydning af orange fjer på struben: En 2k han!
Under en lille "pinse-lørdags-frokost", arrangeret ved bænkesættet af Ina og Stig, kunne vi adskillige gange høre karmindompappens "pleased to meet you", så humøret var OK.

Tekst og foto: Hans Lind


Ingen kommentarer: