onsdag den 29. april 2009

39 arter mærket i april!




Dagen idag gav 43 fugle og lukkede allerede klokken 12.30! Det er ganske pænt og det mest specielle var nok at hele 17 gærdesangere fik ring på idag - det er rigtigt mange for april måned hernede! Ellers fik endnu en gulspurv ring på, og sørme om ikke der også kom en ny art på ringmærkningslisten for april måned i år, nemlig 2 stillitser!

Det er utroligt nok ret sjældent at vi fanger stillits hernede selvom det vrimler med dem stort set altid! Men idag var de gået ned for at spise urtefrø med en flok tornirisker mellem nettene!

Det gør også at der nu er mærket 39 arter i denne april, hvilket er suveræn rekord for stationen, og der er mærket omkring 1500 fugle herude på den sidste måned - utroligt at et efterårstræksted stadig mærker mere end alle andre steder i DK om foråret:-)

Om eftermiddagen var Gert og jeg en smuttur på Lolland og se lidt på fugle, men eneste spændende her var at tinksmedene nu er ankommet i meget højt antal! Herefter kørte jeg med Gert ud og købte hans nye twitcherbil, hvorefter vi straks twitchede en tornsanger i Gedser fundet af Hans:)

Imorgen er min sidste dag på odden i denne omgang, så håber på en god dag!

Jesper Brinkmann
Fotos: Jesper Brinkmann

Ingen kommentarer: