søndag den 12. april 2009

Nordvestenvind tak!!




Tja. . . Same old story - østenvindshelvede på odden endnu en dag! Idag virkede det dog som om der var lidt flere fugle på odden end igår og de første par runder gav okay, men så gik det så også fuldstændigt død!


Jeg har sat mig et mål der hedder mindst 30 mærkede fugle per dag, og imorges var jeg sikker på at jeg nok skulle nå det idag, men som dagen skred frem så det mere og mere håbløst ud! Klokken 19.20 gav jeg op og begyndte at lukke net selvom jeg kun havde fået 29:( Men i 3. sidste net sad så en ny rødhals, så projektet lykkedes og indtil nu har jeg kun haft 2 dage under 30 fugle på trods af den forbandede østenvind!

Louis havde til gengæld nogle fede obs ude fra spidsen af odden da han først lavede skovskade og stor tornskade og også en gul vip - årets første på odden! Men ikke nok med det, for herefter lavede han Danmarks tidligste hortulan nogensinde! Fedt!

Oddens første bysvale i år nåede han også at lave inden han kom ind og lavede nogle fantastisk velsmagende boller til undertegnede - mange tak for det! :D

Michael Borch Grell var også nede og hilse på i løbet af dagen! Af andre beskæftigelser blev der for første gang i år slået græs i stationshaven og under græsslåningen blev en lille harekilling skræmt frem af sit skjul - påskeharen? Ellers fortsætter indtastningen af gruppens gamle mærkninger!

Imorgen lover de som sædvanlig østenvind - SUK! Men måske man skulle tage et smut op og se alpejernet, hvis den er på plads imorgen tidlig!

Jesper Brinkmann
Fotos: Jesper Brinkmann og Gert Jeppesen

Ingen kommentarer: