torsdag den 16. april 2009

Kedelig dag - og dog


Idag var der rigtigt hård kold østenvind på odden og kun nogle få net kunne sættes op! Der var da heller ingen fugle på odden idag, men jeg holdt ud og fik kæmpet totalen op på 15 mærkede! Meget kedelig dag hvid ikke det var fordi jeg havde fanget en blåmejse i ø6, hvor der sad en fremmed ring på!

Det viste sig at være en Jonas Gadgaard havde mærket ved Blåvand den 9/10 2008 i nettet F4! Det var altså den 2. jydske blåmejse der bliver aflæst i Gedser dette forår! Udover denne fangede jeg også en anden lidt sjov blåmejse - nemlig en med gul pande! Det er den 3. af disse gulpandede mejser jeg fanger (heraf havde en af dem hollandsk ring på).Det ligner umiddelbart pollen, men det er det ikke! Hvis man kigger meget godt efter kan det ses at fjerene er hvide i spidserne men ellers gule!

Imorgen bliver vejret endnu mere blæsende fra øst, så nok ingen ringmærkning der!

Jesper Brinkmann
Foto: Jesper Brinkmann

Ingen kommentarer: